Opdaterede guidelines vedrørende diagnostik og behandling af hjerteinsufficiens

Tillæg til Cardiologisk Forum Oktober 2002
Nye retningslinjer vedrørende diagnostik og behandling Olav W.Nielsen, Niels Gadsbøll, Lars Køber, Per Hildebrandt, Henrik Villadsen Fra Arbejdsgruppen om Hjerteinsufficiens under Dansk Cardiologisk Selskab Introduktion
2. Objektiv dokumentation for kardial dysfunktion I 2001 udkom en task-force rapport om diagnostik 3. Ved tvivl kan diagnosen understøttes ved adækvat reaktion på behandling rettet mod og behandling af kronisk hjerteinsufficiens (CHF, Hjertesvigt) fra en arbejdsgruppe under European Definitionen kan forekomme arbitrær, idet det ikke Society of Cardiology (ESC), og senere samme år er angivet hvilke objektive tegn på kardial en fælles rapport fra de amerikanske kardiologiske dysfunktion der er tale om. Sædvanligvis forstås dokumentation fremdraget ved ekkokardiografi Tilskyndet af disse nyudgivelser har nucleus i eller anden billeddannende modalitet til afklaring af Arbejdsgruppen om Hjerteinsufficiens under Dansk Cardiologisk Selskab med den aktuelle rapport kvantitering af hjertets pumpefunktion.
ønsket at fremhæve de områder, hvor der er sketændringer siden den første danske klaringsrapport om diagnostik og behandling af hjerteinsufficiens Hjertesvigt kan opstå som følge af enhver fra 1997 (DCS/DSIM). For fuldstændighedens hjertelidelse, hjertesvigt progredierer, og fører skyld resumeres også de områder, som var ultimativt til arytmi, hjertepumpesvigt og død. I behandlet i den tidligere danske rapport. konsekvens heraf har de amerikanske guidelines indført en hel ny stadieinddeling, som tager hensyntil udvikling og progression af sygdommen (Tabel Hjertesvigt er et komplekst klinisk syndrom, hvor 1). Stadieinddelingen viser at hjertesvigt er et diagnosen ikke kan stilles med en enkeltståendetest. Ifølge ESC skal diagnosen hjertesvigt baseres syndrom med kendte risikofaktorer, strukturelle forudsætninger og varierende symptomer. 1. Symptomer på hjertesvigt (i hvile eller ved Tabel 1 AHA/ACA Stadieinddeling af hjertesvigt Graduering af CHF (stadium C og D)
Eksempler
og dets forstadier (stadium A og B)
A Patienter uden symptomer på hjertesvigt, Arteriel hypertension; koronararterie sygdom; diabetes; påvirkning af uden strukturel hjertesygdom, men med høj kardiotoksiske lægemidler eller alkohol; febris rheumatica; familiær B Patienter uden symptomer, men med kendt Venstre ventrikel hypertrofi, fibrose, dilatation el er systolisk dysfunktion; asymptomatisk hjerteklapsygdom; tidligere C Patienter med nuværende og/eller tidligere Symptomer på CHF hos patienter med strukturel hjertesygdom; asymptomatiske patienter i behandling for tidligere symptomatisk D Patienter med behandlingsrefraktær CHF, CHF patienter med hyppige indlæggelser; indlagte patienter på som kræver specialiseret intervention.
venteliste til hjertetransplantation; patienter med mekaniskcirkulationsstøtte; terminale hjertesvigtspatienter hjertesvigt, er ekkokardiografi den enkelt- hjertesvigtspatienternes funktionsniveau i de 4 undersøgelse, der i den daglige rutine har størst NYHA klasser har fortsat stor betydning for diagnostisk betydning hos patienter med formodet prognose og terapivalg for patienter i stadium C og D. Derudover kan hjerteinsufficiens uændret Med ekkokardiografi afgøres om hjertesvigtet opdeles på mange forskellige måder: akut vs.
skyldes perikardielle, valvulære eller myokardielle kronisk, systolisk vs. diastolisk, højre- vs.
Diastolisk dysfunktion defineres fortsat ikke ved almen gyldige kriterier, men hos den 1/3 af Undersøgelsesmetoder
patienterne som har bevaret systolisk funktionstilles diagnosen ved påvisning af andre struk- turelle abnormiteter i hjertet, og ved udelukkelse af Ved anamnesen bestemmes symptomgraden, det Transøsofageal ekkokardiografi har ingen aktuelle funktionsniveau, og der spørges til rutinemæssig placering, og kan kun anbefales til kardiale og nonkardiale tilstande der kan forårsage patienter med dårligt transthorakalt indblik eller ved Ved den objektive undersøgelse erkendes de Gentagne ekkokardiografiske undersøgelser er kliniske tegn på hjertesvigt, eksempelvis krepi- sjældent nødvendige, og bør reserveres patienter tation ved lungestetoskopi, perifer ødemer mm.
med reversible årsager til hjertesvigt eller ved Disse tegn er dog uspecifikke, behæftet med en markante ændringer i den kliniske tilstand. betydelig interobservatør variation, og kan mangle Rutinemæssig ekkokardiografi af risikopatienter selv hos patienter med svær kardial dysfunktion.
anbefales ikke, men kan overvejes i særlige Såvel subjektive symptomer, som objektive tegn tilfælde: for eksempel ved hæmokromatose eller på hjerteinsufficiens er endvidere påvirkelige af førstegradsslægtninge til patienter med idiopatisk dilateret eller hypertrofisk cardiomyopati.
Elektrokardiogrammet bør altid indgå i den initiale udredning af patienter med mistænkt hjerteinsuf- ficiens. Såvel takyarytmier som længerevarende Brain natriuretic peptide (BNP eller splitproduktet tilstande med bradykardi kan medføre manifest N-Terminal proBNP) frembyder nye diagnostiske hjertesvigt. Et normalt 12 afledningers EKG taler muligheder ved hjertesvigt. Hos ubehandlede stærkt imod systolisk dysfunktion, og bør give patienter med dyspnø vil normale koncentrationer anledning til at revurdere diagnosen idet den af BNP i serum eller plasma i praksis udelukke negative prædikative værdi overstiger 90%.
hjertesvigt og betydende kardial dysfunktion, Omvendt taler tilstedeværelsen af Q-takker i hvorved der bør udredes for alternative årsager til anteriore afledninger og et venstresidigt grenblok symptomerne. Patienter med forhøjede værdier for systolisk dysfunktion af venstre ventrikel.
bør henvises til nærmere kardiologisk vurdering Røntgen af thorax bør indgå i den initiale vur- inklusive ekkokardiografi, men den endelige rolle dering af patienter med dyspnø og mistænkt hjerteinsufficiens, men kan ikke stå alene.
Andre blodprøver er værdifulde til monitorering og Kardiomegali i kombination med lungestase er en identifikation af tilstande, der kan forårsage eller stærk indikator for nedsat funktion af venstre forværre hjertesvigt. Der anbefales rutinemæssig ventrikel, men der er en betydelig interobservatør- kontrol af hæmoglobin, leukocytter, trombocytter, variation i vurderingen af røntgenbillederne. Der S-elektrolytter, S-kreatinin, S-glucose, og kræves betydelige ændringer i væskestatus for at leverprøver. Derudover er det ofte relevant med thyreoideastatus, CRP, S-urat, S-carbamid, S- serieoptagelser, hvorfor røntgen af thorax er calcium, S-magnesium og urinanalyse. I særlige uegnet til monitorering ved kronisk hjertesvigt.
tilfælde undersøges for S-ferritin, S-transferrin, HIV Eftersom objektiv dokumentation for kardialdysfunktion i hvile er et nødvendigt kriterium for arytmier, thyreoidealidelser, stabil iskæmiskhjertesygdom, og livsstilsfaktorer.
Lungefunktionsundersøgelse er af yderst Patienter i stadium B med asymptomatisk systolisk begrænset værdi i påvisningen af hjertein- dysfunktion skal behandles med ACE-inhibitorer og sufficiens, men kan være værdifuld til at udelukke Behandlingen ved kronisk systolisk hjertesvigt Arbejdstest har ingen betydende diagnostisk (stadium C og D med EF < 0.40-0.45) resumeres værdi, men en normal arbejdspræstation hos en patient, der ikke er i behandling for hjertein-sufficiens, taler stærkt mod diagnosen. Ved monitorering af funktionsniveau bør arbejdstesten justeres så den forventede arbejdsperiode er 8-12 Diuretika anbefales til alle med tegn på salt- og minutter. Arbejdskapaciteten kan også udtrykkes vandretention, og bør altid suppleres med en ACE- ved den maksimale iltoptagelse (max VO2), hvor inhibitor. Thiazider er ikke effektive ved nedsat værdier <10 ml/kg/min indikerer en dårlig prognose glomerulær filtrationsratio (<30 ml/min). Loop og værdier >18 ml/kg/min indikerer en god diuretika er oftest nødvendige. Ved svær hjerte- prognose. En simplere og mere udbredt metode er svigt kan loop diuretikum evt. kombineres med et 6 minutters gangtest, hvor distancer under 300 m thiazid. Tillæg af metolazone til loop diuretikum er er forbundet med en dårlig prognose.
effektivt, men kræver særlig tilladelse og hyppig Isotopventrikulografi kan anbefales såfremt de kontrol af nyrefunktion og elektrolytter. traditionelle metoder inklusive ekkokardiografi har ACE-inhibitorer til alle med EF < 0.40-0.45 er givet utilstrækkelig information om funktion, eller effektive mhp. at reducere mortalitet, indlæggelse hvis serielle bestemmelser af EF har betydning.
pga. hjertesvigt, og myokardieinfarkt uafhængigt af Magnetisk resonans undersøgelser giver mere køn, alder og anden behandling med duretika, præcise mål for hjertets volumina, vægtykkelser og magnyl, og beta-blokkerbehandling. Behandlingen masse end ekkokardiografi; men er ikke indiceret bør forsøges hos alle med S-kreatinin < 250 mikromol/l og S-kalium < 5,5 mmol/l (Tabel 2).
Invasive undersøgelser er ikke indiceret til at stille Stigninger i S-kreatinin på 10-15% ses typisk hos diagnosen hjerteinsufficiens, men koronar- patienter med svær hjertesvigt. Et systolisk arteriografi bør tilbydes patienter med kendt eller mistænkt koronararteriesygdom, hvor man kan forestille sig at ville tilbyde revaskulariserende Beta-blokkerbehandling (Metoprolol, Bisoprolol, behandling (se afsnittet om behandling af Carvedilol) til alle uden kontraindikationer (Tabel 3). Hvorvidt beta-blokade har effekt hos patienter, Højresidig kateterisation er generelt overflødig og der ikke får ACE-inhibitorer er usikkert. Ved forsig- anbefales kun i særlige tilfælde, for eksempel ved tig optitrering over måneder kan op mod 85% af patienterne optitreres til doser anvendt i klinisk 24-timers ekg-monitorering bør kun udføres ved kontrollerede undersøgelser. Patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom tåler ofte beta-blokkere.
Farmakologisk behandling
Digoxin til alle patienter med atrieflimren og tilpatienter med sinusrytme, som fortsat er sympto- matisk trods behandling med ovenstående midler.
veldokumenterede til behandling af systolisk Angiotensin-II type I receptor blokkere (ARB) er hjertesvigt, mens angiotensin II receptorblokkere ikke ACE-inhibitorer overlegne mht. deres kan anvendes når ACE-inhibitorer med sikkerhed mortalitets- og morbiditetsreducerende effekt, og de bør derfor reserveres til symptomatiske For at forebygge senere hjertesvigt lægges op til, patienter, der med sikkerhed ikke tolererer ACE- at patienter i stadium A (Tabel 1) gives mere inhibitorer. Kombinationen af ARB og ACE- aggressiv behandling af hypertension, diabetes, inhibitorer kan reducere morbiditet, men ikke hypercholesterolæmi, supraventrikulære taky- mortalitet. Kombinationen af ACE-inhibitorer, beta-blokkere og ARB frarådes indtil videre. Tabel 2 Procedurer ved behandling med ACE-inhibitorer Situation
Forholdsregler
1. Vurder behov for diuretika og vasodilatatorer 2. Undgå store diureser før opstart.
3. Reducer eller pauser evt. med diuretika 24 timer før start 4. Dosering om aftenen kan minimere blodtryksfald. Ved start om morgenen tilrådes flere timers observation af patient og blodtryk.
5. Start med en lav dosis, og titrer op indtil den højest mulige dosis, svarende til maksimumdosis i de kliniske studier.
6. Kontroller blodtryk, nyrefunktion og elektrolytter før, 1-2 uger efter hver dosisøgning, ved 3 7. Behandlingen stoppes ved angioødem eller betydelig nyrefunktionsnedsættelse8. Undgå kaliumbesparende diuretika i opstartsfasen9. Undgå non-steroide antiinflammatoriske droger (NSAID) 13. Serum natrium < 135 mmol/l14. Refraktært hjertesvigt15. Klapsygdom er primære årsag Tabel 3 Procedurer ved behandling med Beta-blokkere Situation
Forholdsregler
1. Patienten bør være ACE-inhibitor behandlet, med mindre der er kontraindikationer 2. Patienten bør være i stabil fase uden væskeretention eller behov for intravenøs 3. Behandlingen er kontraindiceret ved astma, svær obstruktiv lungesygdom, symptomgivende bradykardi eller hypotension.
5. Dosis fordobles hver 1-2 uger, hvis foregående dosis tåles godt.
6. Titrer op til den højest mulige dosis, svarende til maksimumdosis i de kliniske studier.
7. De fleste patienter kan følges ambulant 8. Bivirkninger kan forekomme under optitrering og/eller senere 9. Kontroller væskeretention, forværring af symptomer, hypotension eller bradykardi 10. Ved væskeretention øges dosis af diuretika, evt. reduceres dosis af beta-blokker.
11. Ved hypotension reduceres dosis af vasodilatatorer, evt. reduceres dosis af betablokker.
12. Ved bradykardi reduceres eller seponeres andre lægemidler der nedsætter hjertefrekvensen. Beta-blokkeren kan evt. dosisreduceres, men seponeres kun hvistvingende nødvendigt.
13. Forsøg at genindføre og/eller at optitrere beta-blokkeren, når patienten atter er stabil.
14. Hvis intravenøs inotropibehandling er indiceret hos en inkompenseret patient i kronisk beta-blokkerbehandling, bør der foretrækkes phosphodiesterase-inhibitorer, hvis effektikke modvirkes af beta-blokkere.
15. Svær hjertesvigt i NYHA klasse III-IV 17. Ved relative kontraindikationer: bradykardi, hypotension 18. Intolerance over for lave doser19. Tidligere seponering af betablokker pga. symptomer20. Formodet astma eller obstruktiv lungesygdom Tabel 4 Procedurer ved behandling med spironolakton Situation
Forholdsregler
1. Til patienter med aktuel eller nylig NYHA-klasse III-IV trods behandling med ACE- 2. Kontroller at S-kalium <5.0 mmol/l og S-kreatinin < 250 mikromol/l.
4. S-kreatinin og S-kalium kontrolleres efter 4-6 dage 5. Hvis S-kalium > 5.0 mmol/l halveres dosis, og hvis S-kalium > 5.5 mmol/l seponeres 6. Hvis der fortsat er symptomer efter 1 måned kan dosis øges til 50 mg daglig, og Spironolakton lavdosisbehandling (12,5 mg – 25 dokumenteret gavnlig effekt, men forsøg er under inhibitorer har vist sig at have en livsforlængende Specielle
effekt. Spironolakton medfører risiko for hyper-kaliæmi og nyrepåvirkning (Tabel 4). Det vides behandlingsproblemer
ikke, om behandling med Aldosteron-antagonister har effekt hos patienter i NYHA I-II.
Hydralazin og Isosorbiddinitrat nævnes fortsat som Både ventrikulære og supraventrikulære arytmier en mulighed i sjældne tilfælde hvor ACE-inhibitorer er hyppigt forekommende ved hjertesvigt.
ikke tåles pga. hypotension og nyresvigt. Ved symptomgivende ventrikulære arytmier gives amiodaron. Ingen behandling af ekstrasystoler.
Patienter med sustained VT er kandidater til ICD- NSAID-præparater pga. påvirkning af Ved supraventrikulære arytmier, oftest atrieflimren, nyrefunktionen og tendens til væskeretention via anbefales at bruge amiodaron eller dofetilide (som deres prostaglandininhiberende effekt.
i Danmark kun kan bruges med særlig tilladelse), Kortikosteroider pga. salt- og væskeretention via hvis formålet er at opnå sinus rytme. Patienter med systolisk dysfunktion bør være i beta-blokker Calciumantagonister må frarådes idet flere behandling. Hvis formålet er at opnå passende præparater kan forværre en bestående systolisk ventrikelfrekvens (’rate-control’) anbefales udover hjerteinsufficiens. Kombination af calciumanta- beta-blokade digoxin, og målet er 80-90 slag/min i gonister af verapamil- eller diltiazemtype og beta- hvile og mindre end 110-130 slag/min under fysisk anstrengelse. Calcium-antagonister anbefales ikke.
Tricykliske antidepressiva menes at have en (verapamil og diltiazem kunne tidligere anvendes negativ inotrop effekt og har bivirkninger i form af med forsigtighed i den danske rapport). Klasse I antiarytmika og sotalol frarådes pga. stor risiko for Nye farmaka som vasopeptidase hæmmere (omapatrilat), endotelin antagonister (bosantan), Enkelt- eller dobbelt-kammer pacing har ingen eller cytokin antagonister har ikke givet be- værdi, ud over ved langvarig og symptomgivende handlingsgevinst i forhold til den eksisterende bradykardi. Nye behandlingsprincipper er: Resynkroniseringsterapi med synkroniseret pacing Kosttilskud, for eksempel Co-enzyme Q10, Carnitin i højre og venstre ventrikel. Biventrikulær pacing eller antioxydanter har ikke nogen sikker dokumentation for effekt på overlevelse eller Implantation af ICD enhed er uafklaret. En dansk Hormonterapi med væksthormon, thyreoidea- redegørelse er under udarbejdelse mhp. nærmere hormon, eller erytropoitin har ikke vist sig at have retningslinjer for profylaktisk ICD implantation hoshøjrisiko-patienter.
DIASTOLISK DYSFUNKTION
Dokumentation for behandlingen er fortsat meget
Anæmi og arteriovenøs fistelanlæggelse i sparsom og nedenstående anbefalinger derfor forbindelse med hæmodialyse kan forværre hjertesvigtet. Hæmodialyse er dog ingen hindring Behandlingen skal rettes mod årsagerne: dvs.
streng blodtrykskontrol, fx under 130 mmHg systolisk og 80 mmHg diastolisk; reduktion af hjertefrekvens ved takykardi; optimering af detcentrale blod volumen; antiiskæmisk behandling og Behandlingen af disse tilstande hos patienter med hjertesvigt er ikke velundersøgt i kliniske studier.
Af præparater anbefales primært beta-blokkere til Det anbefales dog at behandle ligeså intensivt, kontrol af hjertefrekvens og iskæmi, derefter som hvis patienten ikke havde hjertesvigt.
verapamil eller verapamil-lignende calcium- antagonist. ACE-inhibitorer eller ARB anbefales til Der er kun ringe dokumentation for den gavnlige hypertension og regression af venstre ventrikel effekt af AK behandling ved hjertesvigt.
hypertrofi. Diuretika er nødvendige ved lungestase, Frekvensen af tromboemboliske episoder er lav (1- men der bør udvises forsigtighed for at undgå 3% per år), og AK behandling synes mest relevant volumendepletering og nedsat fyldningstryk. for patienter med tidligere emboliske episoder, Behandlingen af ældre patienter med hjertesvigt bør generelt være som hos de yngre, men der er større risiko for bivirkninger pga. en højere Koronararteriesygdom er langt den hyppigste årsag til myokardiel dysfunktion for patienter under nyrefunktion, nedsat proteinindtagelse og dermed 75 år. Aktuelt anbefales en mere intensiv strategi over for både diagnostik og behandling.
ACE-inhibitor behandling er vigtig, men Ved samtidig angina og hjertesvigt anbefales dosistitrering skal ofte foregå langsommere end optimering af behandling med beta-blokker, og tillæg evt. langtidsvirkende nitrater eller 2.
generations calciumantagonist (amlodipin eller Diuretika behandling med thiazider er ikke så felodipin). Optimal volumenkontrol (diuretika) effektiv ved nedsat nyrefunktion, hvorfor loop- nedsætter fyldningstrykket til venstre ventrikel og har derved en selvstændig antianginøs virkning.
Hyperkaliæmi er et hyppigt problem ved kalium- Koronararteriografi må tilbydes alle, hvis besparende diuretika, specielt ved kombination revaskulariserende behandling kan have gavn.
med NSAID præparater og ACE-inhibitorer.
Omvendt, hvis tidligere koronararteriografi ikke har Beta-blokkere, der metaboliseres i leveren, bør vist iskæmisk hjertesygdom er der ikke grund til at gives i samme dosis som til de yngre, men der ses gentage denne ved forværring af hjerteinsufficiens. hyppigere AV-blok.
Digoxin kan anvendes, men risikoen for forgiftning Patienter med akut hjerteinsufficiens i form af er højere pga. den nedsatte nyrefunktion.
kardiogent shock på iskæmisk baggrund vil ofte Vasodilaterende behandling i øvrigt bør kun anvendes sjældent fordi der ofte ses hypotension.
Patienter med hjertesvigt uden angina, har ikke sikkert gavnlig effekt af revaskularisering.
Nedsat nyrefunktion er et dårligt prognostisk tegn, og patienter med renal hypoperfusion løber en høj I stedet for akut hjertesvigt anbefales at bruge risiko for bivirkninger til behandling med ACE- termerne akut lungeødem eller kardiogent shock inhibitorer, spironolakton og digoxin. Disse afhængig af tilstanden. Principperne for diagnostik og behandling er behandlet i rapporten fra 1997 forsigtighed og kun ved tæt monitorering med (DCS/DSIM), men ikke i de to rapporter fra ECS og AHA/ACA, der alene omtaler kronisk hjertesvigt. disse ikke har samme dokumentationsniveau somde farmakologiske behandlingsprincipper. Patienter med svær hjertesvigt og venstre ventrikelsystolisk dysfunktion (stadium D) skal behandles efter de traditionelle farmakologiske og non- Fysisk træning kan anbefales til udvalgte stabile farmakologiske principper som de øvrige patienter patienter (Stadium C, NYHA klasse II-III) mhp. at (stadium A, B og C). En meget lille gruppe forbedre funktionsniveau. Intensiteten bør være ca.
60-80% af estimerede maksimal puls, og der er tilbagevendende indlæggelser, bør henvises til udarbejdet europæiske retningslinjer for hvilke specialiserede centre mhp. vurdering af behov for patienter, der har speciel gavn af behandlingen og intravenøs positiv inotropi behandling, mekanisk hvilken træningsform, de skal tilbydes. Patienter cirkulatorisk støtte og hjertetransplantation.
med svær hjertesvigt (stadium D, NYHA klasse IV) De traditionelle farmakologiske principper bør justeres under hensyntagen til de samtidige Væske og saltindtag bør reduceres ved svær hjertesvigt. Væskeindtagelsen kan for eksempel væskeretention, elektrolytforstyrrelser og reduceres til 1,5-2 l/dag og patienterne bør tilstræbe at undgå saltholdige fødeemner som De non-farmakologiske principper er særligt aktuelle hvad angår fysisk aktivitet, vægtkontrol, Vægt og volumenkontrol er en vigtig del af væske og saltrestriktion, ernæring, og evt. hospice.
behandlingen ved kronisk hjertesvigt. Vægten er I.v. inotropika (dobutamin, dopamin, milrinon) er en bedre kontrolparameter end mange kliniske palliativ behandling, der ikke forbedrer mortaliteten tegn på væskeretention, som dårligt afspejler ved kronisk hjertesvigt. Ved kronisk hjertesvigt bør væskestatus og fyldningsforholdene til venstre behandlingen derfor kun opstartes hvis den følges ventrikel ved kronisk hjertesvigt. Når euvolæmi er opnået kan idealvægten fastlægges og bruges som behandlingsmål. Patienterne bør derefter veje Mekaniske cirkulationsstøtte (intraaorta sig regelmæssigt (fx dagligt eller 2 gange om ballonpumpe eller ”ventrikulær assist device”) kan ugen) og instrueres i at øge den diuretiske anvendes til transplantationskandidater. behandling eller kontakte læge ved klare Operative strategier er under udvikling. For vægtstigninger (fx 2 kg/3 dage). Ved kardial eksempel mitral plastik til patienter med sekundær kakeksi bør idealvægten løbende justeres. mitralinsufficiens ved dilateret venstre ventrikel.
Ernæringen er særlig vigtig ved kardial kakeksi, Venstre ventrikulektomi (Batista's procedure) og som er et dårligt prognostisk tegn. Kakeksi bør kardiomyoplastik (med lattissimus dorsi) kan ikke overvejes ved Body Mass Indeks < 22kg/m2, når der har været et utilsigtet vægttab på > 5kg ( eller > 7,5% af den non-ødematøse kropsvægt) indenfor 6 måneder. Behandlingen er fysisktræning samt sikring af en sufficient ernæring.
Hjertetransplantation er indiceret hos patienten Diæt er en naturlig behandling af overvægtige (ofte < 60 år) med svær, irreversibel hjertesvigt livsudsigten og livskvaliteten er uacceptabel trods Alkohol kan indtages i moderate mængder uden konventionel behandling. Principperne for kardiomyopati bør der sikres sufficient ernæring og transplantation er behandlet i DCS rapporten fra Vaccination i form af profylaktisk immunisering Nonfarmakologisk
mod influenza har ikke dokumenteret gavn ved behandling og opfølgning
hjertesvigt, men pneumokok og influenzavaccinering må overvejes til udsatte patienter. Kønslivets seksuelle problemer er hyppige og farmakologiske behandlingsprincipper, selv om patient og evt. partner bør beroliges hvis sygdommen har medført angst for at deltage i Referencer
seksuel aktivitet. Seksualrådgivning kan væreindiceret. Nitroglycerin før samleje kan være til Diagnostik og behandling af Hjerteinsufficiens: gavn hos udvalgte patienter. Viagra bør ikke Oversigt og vejledende retningslinjer udarbejdet af anvendes af personer med svært hjertesvigt og Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Selskab for aldrig i kombination med nitroglycerin.
Intern Medicin: KLARINGSRAPPORT Nr. 9 1997Ugeskrift for læger: Bente Kühn Madsen, Henrik Egeblad Arne Johannessen, Svend Aage Opfølgning har til formål at implementere alle Mortensen, Per Thayssen, Anne Thomassen. http://www.dadlnet.dk/klaringsrapporter/1997- farmakologiske behandlingsprincipper for at reducere progressionshastigheden, tilfælde medakut exacerbation og risikoen for tidlig død. Patientuddannelse med lægemiddelinformation og Guidelines for the diagnosis and treatment of sygdomsforståelse bør formidles så patienten chronic heart failure :Task Force for the Diagnosis forstår de ønskede og uønskede effekter af and Treatment of Chronic Heart Failure, European behandlingen, baggrund for dosistitrering, Society of Cardiology: W. J. Remme and K.
behandlingsvarighed, og mulige interaktioner med Swedberg European Heart Journal (2001) 22, andre farmaka. Selvadministration af diuretika som 1527-1560. http://www.idealibrary.com led i vægtkontrol kan gennemføres hos mangepatienterPrognosevurdering er mulig for grupper af ACC/AHA Guidelines for the Evaluation and patienter, men ikke for den enkelte patient. Ved Management of Chronic Heart Failure in the Adult behandling af terminale hjertesvigtspatienter A Report of the American College of informeres patient og pårørende, der tages stilling Cardiology/American Heart Association Task Force til behandlingsniveau, genoplivning, og evt.
on Practice Guidelines (Committee to Revise the deaktivering af ICD enhed. Ved behandling uden for hospital involveres tværfagligt personale eller Management of Heart Failure). Developed in hjemmepleje, familielæge og evt. hospice.
Collaboration with the International Society for Organisering af opfølgningen bør tilpasses den Heart and Lung Transplantation. Endorsed by the Heart Failure Society of America. Circulation 2001 samarbejdsforhold. Flere undersøgelser har vist at patienterne i almen praksis langt fra får de anbefalede præparater eller doser. Hvis den praktiserende læge ikke er fortrolig medbehandlingen eller guidelines bør patientenhenvises til en specialafdeling. Observationelle og en del randomiserede studier,har vist at en opfølgning via specialiseretpersonale øger patientens livskvalitet, optimererbehandlingen, reducerer genindlæggelses-frekvensen og forekomsten af exacerbationer.
Det er imidlertid ikke helt klart hvorledes man bedstorganiserer en sådan opfølgning. Forskelligemodeller har været foreslået: for eksempelambulante hjertesvigtsklinikker, specialiseredehjertesvigtssygeplejersker, specialiseredehjemmesygeplejersker, patient telemonitorering.

Source: http://www.hjertedoktor.dk/content/pdf/DCS,%20hjertesvigt.pdf