Metodebeskrivelse for KOL-rehabilitering Vordingborg kommune Forebyggelsesenheden Patientrettet forebyggelse 2. Målgruppe for metodebeskrivelsen.35. Indikation for rehabilitering.47. Visitation til rehabilitering .511. Relationer og tilgang til patienterne.7(udgangspunktet er NIP redskabet er KOALA) .9Bilag 2 - Individuelle samtaler.13Bilag 5 - Ernæringsinterventionen .17Bilag 6 - Rygestopinterventionen.18Bilag 7 - Psykosocial støtte og omsorg .19Bilag 9 – Pædagogik, definitioner, tilgange og metoder.21Bilag 11 – Personalets kompetencer .231. Baggrund Kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) er en sygdom, som er præget af tiltagende invalidering med nedsat funktionsevne og livskvalitet. KOL er karakteriseret ved nedsat lungefunktion ledsaget af åndenød enten ved anstrengelse eller i hvile samt hoste og hypersekretion. Som følge heraf bringes patienterne ind i en ond cirkel med tiltagende grad af immobilisering førende til dekonditionering og eventuelt øget social isolation.
Mere end 400.000 danskere lider af kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) og antallet afpatienter med KOL vil desværre stige i de kommende årtier. Rygning er årsag til KOL hos 85-90 % af patienterne. Sygdommen står for omkring 20 % af samtlige akutte medicinskeindlæggelser, i alt 23.000 indlæggelser om året og mere end 150.000 sengedage. Genindlæggelser forekommer desuden hyppigere end ved andre lidelser i denne patientgruppe (24 % inden for 30 dage) og KOL sygdommen er ledsaget af en høj dødelighed, med3500 dødsfald årligt. Akut indlæggelse for KOL i forværring indebærer en særdeles alvorligtilstand og et dårligt prognostisk tegn såvel på kort som længere sigt.
I en nylig dansk undersøgelse fandt man, at 9 % var døde efter 3 måneder og 36 % efter etår. På landsplan bliver 14-25 % genindlagt inden for 1 måned og 46 % indenfor et år. Antallet af borger med KOL Vordingborg kommune omfatter skønsmæssigt 20 – 24.000patienter. 2. Målgruppe for metodebeskrivelsen Sundhedsprofessionelle i Vordingborg kommune, med tilknytning til den patientrettede forebyggelse. 3. Formål med rehabiliteringen
· At give den enkelte KOL-patient mulighed for at opnå den højest mulige funktionsgrad
· At forebygge eksacerbationer og yderligere progression af sygdommen· At styrke patientens egenomsorg· At mindske forbruget af sundhedsydelser· At øge patienternes kompetence, således at mødet med behandlere i
4. Definitioner KOL kan defineres som en sygdom karakteriseret ved luftvejsobstruktion. Obstruktionen er som regel progredierende og ikke fuldt reversibel. Diagnosen stilles ved måling af lungefunktionen ved spirometri, hvor Tiffeneaus index (FEV1/FVC) er mindre end 70 %. Dvs. når det volumen luft der maksimalt kan udåndes i det
1. sekund (forceret ekspiratorisk volumen i 1. sek. = FEV1) er mindre end 70 % af hele detvolumen, der maksimalt kan udåndes (den forcerede vitalkapacitet = FVC)
Klassifikation af KOL efter sværhedsgrad på grundlag af spirometri og symptomer. FEV1/FVC < 70% Risikogruppe: Ingen obstruktion FEV1/FVC
³70 % Mild KOL: FEV1 ³ 80 % Moderat KOL: 50 % FEV1 <80 % Svær KOL: 30 % FEV1 <50 % Meget svær KOL: FEV1 <30 %
Med eller uden kroniske symptomerEller kronisk respirationsinsufficiens
Et af de primære symptomer ved KOL er åndenød. Der er ikke altid korrelation mellemobstruktionens sværhedsgrad bedømt ved FEV1 i % af forventet værdi og den subjektivt
oplevede helbredstilstand. KOL-patientens grad af åndenød ved daglige aktiviteter og patientens arbejdskapacitet, dvs. patientens subjektive lungefunktionsnedsættelse kan vurderes ved MRC skalaen (TheMedical Research Council dyspnoe scale)
MRC Grad Grad af åndenød relateret til aktivitet
Jeg får kun åndenød, når jeg anstrenger mig meget
Jeg får kun åndenød, når jeg skynder mig op ad en lille bakke
Jeg går langsommere end andre på min alder, pga. min åndenød, eller jeg er nødt til at stoppe op forat få vejret, når jeg går frem og tilbage (i min egen hastighed)
Jeg stopper for at få vejret efter ca. 100 meter eller efter få minutters gang på stedet
Jeg har for meget åndenød til at forlade mit hjem, eller jeg får åndenød, når jeg tager mit tøj på el. af
5. Indikation for rehabilitering
Patienter, som har fået stil et diagnosen KOL og i stabilfasen af sygdommen har så sværåndenød, at de er hæmmet i deres daglige aktiviteter tilbydes et individuelt tilrettelagt KOL-rehabiliteringsprogram. Inklusionskriterier:
· Henvisning fra egen læge eller sygehus
· Motiveret til at følge tilbuddet i 8 uger samt træne hjemme. Eksklusionskriterier:
· Kognitivt ikke kan modtage råd og vejledning og som ikke er klar over egne behov
· Anden svær konkurrerende medicinsk/kirurgisk lidelse herunder magline. 6. Lægefaglig indsats
· Optimerer patientens medicinske behandling· Vurderer patientens egnethed til at indgå i rehabilitering og henviser
· Optimerer patientens medicinske behandling· Vurderer patientens egnethed til at indgå i rehabilitering og henviser
· Sikrer opfølgning – (tovholderfunktionen)
7. Visitation til rehabilitering
Henvisning til rehabilitering i sundhedscenter sker når KOL diagnosen er fastlagtog FEV1 < 80 % af forventede værdi.
Praktiserende læge sender henvisning ”sygehushenvisning” i papirudgave. Visatser på en elektronisk udgave inden udgangen af 2010. På henvisning anføresFEV1 sat eventuel co-morbitet. 8. Individuelle samtaler
· At afdække borgerens/patientens fysiske, psykiske, sociale og kognitive
ressourcer samt motivationen for livsstilsændring
· At sætte mål og udarbejde handlingsplan sammen med patienten
· At teste patientens fysiske funktionsniveau
· At forberede patienten på rehabiliteringsforløbet
· At lave status for hvor langt borgerens/patienten er nået i forhold til
målene – herunder også borgerens/patientens fysiske funktionsniveau
· At sætte mål for hvordan resultatet fastholdes eller hvilken handlingsplan,
der skal til for at komme videre med målene.
· At sikre sig, at patienten har viden om de muligheder der findes for at
deltage i et netværk, i en patientforening og i et tilbud med fysiske træningsamt at motivere patienten til at tage imod disse tilbud
Halvårs og helårssamtaler Formål
· At motiverer og følge patienten til at fastholde livsstils ændringen over tid
(Indholdet i samtalerne er beskrevet i Bilag 2)
10. Interventioner
· At patienten opnår størst mulig grad af kropsbevidsthed
· At patienten opnår bedst mulig fysiske funktionsniveau· At øge patientens fysiske kapacitet og kondition
· At øge patientens glæde ved at bevæge sig og dyrke motion
· At motivere patienten til fortsat fysisk aktivitet efter endt træningsforløb
· At patienten opnår viden og færdigheder til at lave en handlingsplan, der
indeholder redskaber som kan anvendes til:
§ At lette hverdagen§ At vide hvad den enkelte kan/skal gøre i forbindelse med forværring
· At de pårørende bliver tilbudt undervisning om hvordan de bedst muligt
kan indgå i samspillet med patienten i forhold til livsstilsændringer
3. ErnæringsinterventionFormål for undervisningen
· At lære patienten hvad en god ernæringstilstand er med udgangspunkt i
· At patienten får viden om særlige hensyn, der kan tages til kosten i forhold
til BMI, åndenød, eksacerbationer, behandling med steroider og iforbindelse med rygestop
· At lære patienten og de pårørende praktiske færdigheder i forhold til at
· At patienten kender til rygningens betydning for udvikling af rygestop og
· At patienten får redskaber til at aflede rygetrangen
· At patienten får kendskab til produkter til hjælp til rygeafvæning
· At alle patienter, der ønsker det kan få vejledning og støtte til rygestop
11. Relationer og tilgang til patienterne
1. Psykosocial støtte og omsorgFormål
· At støtte op om den enkelte patient og dennes pårørende til at få øget
· At forebygge social isolation, angst og depression
· At patienterne får mulighed for at få dannet et netværk med andre
· At patienterne bliver præsenteret for de muligheder, der findes i
nærmiljøet, samt de forskellige patientorganisationer
2. Personalets relationelle tilgang til patienterneFormål
· At beskrive hvilke værdier vi bygger tilgangen på· At kunne fastsætte hvad god relation er og betydningen heraf
· At kunne evaluere og justere i relationen
· At beskrive og dokumentere hvilken pædagogisk tilgang de
sundhedsprofessionelle møder patienten med
· At kunne justere og evaluere i den pædagogiske tilgang
12. Opfølgning Formål
· At motivere patienterne til at fortsætte med at nå de mål, de satte for at
opnå en højre funktionsgrad og en bedre livskvalitet
· At afdække de tilbud for fysisk aktivitet og netværksdannelse, der findes i
· At udvikle nye tilbud for fysisk aktivitet og netværksdannelse i samarbejde
med patienterne, Lungeforeningen, lokalsamfundet og andre relevanteaktører
13. Personalets kompetencer Formål
· At sikre at personalet har de kvalifikationer, der svarer til de krav det
indebærer at indgå i et tværfagligt rehabiliteringsteam
· At sikre at personalet er i besiddelse af de kompetencer, der skal til for at
skabe et læringsmiljø, hvor patientens egen kompetence styrkes hen imod en øget livskvalitet og et øget livsmod. 14. Samarbejde og vidensdeling Formål
· At øge de sundhedsprofessionelles faglige kompetencer i
sundhedscentret for at kunne varetage en kvalificeret rehabilitering indenfor KOL
· At øge samatrbejdet mellem region, kommune og praktiserende læger
( Forløbsprogram for kronisk lungesygdom under behandliung)
15. Evaluering Formål Én gang årligt:
· At vurdere i hvilken grad rehabiliteringsforløbet forbedrer patienternes
(udgangspunktet er NIP, redskabet er KOALA)
16. Kvalitetsudvikling Formål · At udvikle standarder for:
o Henvisningero Hvordan den enkelte patients kan sætte mål for sit individuel e
o Indsatsen på både gruppe og individniveau
· Pege på metoder, der kan vurdere graden af målopfyldelse for standarderne,
(udgangspunktet er NIP redskabet er KOALA) 17. Implementering Formål
· At beskrive forudsætningerne for at kunne implementere forløbsbeskrivelsens
18. Litteratur
American Thoracic Society. Pulmonary rehabilitation (1999) Official statement ofthe American Thoracic Society, November 1998. Am J Respir Crit Care Med 1999; 159:1666-1682
Andersen, M. L., Brok, P.N. og Mathiasen, H.(2000) Empowerment på danskFrederikshavn: Dafolo Forlag og forfatterne
Devereux, Graham (2006) ABC of chronic obstructive pulmonary disease. Definition, epidemiology, and risk factors. BMJ, vol. 332, p. 1142-4
Egelind, Susanne: (2000) PatientundervisningI: Læring i Sundhedsvæsenet, red. Lise Hounsgaard og John Juul EriksenKøbenhavn: Nordisk Forlag A/S
Gabrielsen, Tone S. og Mach-Zagal, Ruth (2001) Sundhedspædagogik forpraktikereKøbenhavn: Munksgaard
Jensen, Bjarne Bruun: (2000) Handlekompetence, sundhedsbegreber ogsundhedsvidenI: Læring i Sundhedsvæsenet, red. Lise Hounsgaard og John Juul EriksenKøbenhavn: Nordisk Forlag A/S
Lange P, Hansen J, Iversen M et al. (1998) Klaringsrapport. Diagnostik ogbehandling af kronisk obstruktiv lungesygdom. København
Sundhedsministeriet. (1999) Regeringens folkesundhedsprogram 1999-2008. København: Sundhedsministeriet.
Sundhedsstyrelsen: (2006) Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning,behandling og rehabilitering af KOL, 2006 - Rapport i Høring
Aamodt, Laila Granli (2001): Den gode relasjonenOslo: Gyldendal Norsk Forlag AS
Kliniske retningslinjer for fysioterapi til patienter med Kronisk ObstruktivLungesygdom – Review af evidens og anbefalinger Kromann Janne mfl. Danske fysioterapeuters kliniske retningslinjer 2007-9
NIP, kronisk obstruktiv lungesygdom, standarder, indikatorer og prognostiskefaktorer, 2007
NIP, National auditrapport 2009, Kronisk obstruktiv lungesygdom kommenteretudgave 5. maj 2009
Udkast til forløbsprogram for KOL patienter Region sjælland
Bilag 1 - Lægefaglig indsats
· Afklare og behandle comorbiditeter for eksempel:
Ved henvisning skal der foreligge resultater fra spirometri (FEV1 af forventetværdi) endvidere skal der foreligge en opdateret medicinstatus samt oplysningerom andre relevante diagnoser- comorbiditet. Bilag 2 - Individuelle samtaler
Indledende samtalePersonlige dataAfdække patientens ressourcer, netværk ogmotivation for rehabilitering. Køn, alder, uddannelse og erhvervSygdomsstadie (nydiagnosticeret/erfaren)Livsstil, heunder rygerstatus
· Grad af oplevet åndenød og udmattelse MRC og Borg skala
· Vægt, højde, BMI fedtprocent måling· QOL D-15 Spørgeskema om livskvalitet
Samtalen afsluttes med at der sættes mål og udarbejdes en handlingsplan forrehabilitering sammen med patienten. I tilfælde af patienten ikke har mulighed forat tage imod tilbuddet, dokumenteres årsagen til dette og der laves, hvispatienten ønsker det, en aftale om en ny samtale/henvendelse indenfor ca. 3mdr.
Afsluttende samtaleIndeholder en status af om målene er nåetEn plan for hvordan patienten skal arbejde videremed rehabiliteringen derhjemmeNetværk – er det etableret?Den afsluttende samtale indeholder desuden diverse fysisketest samt måling af vægt, Shuttle walk test , osv.
· Efter den afsluttende samtale i Sundhedscenteret registreres data i
KOALA databasen og såfremt egen læge måtte ønske det sendes edi-factmed data. skrives der en epikrise til egen læge
Halv og hel års samtaler Same indhold som ovenstående, og ligeledes registering af data i KOALA databasen. Bilag 3 – Fysik træning
Træning til patienter med moderat til meget svær KOL omfatter træning irespirationsteknikker, inhalationsteknik, progredierende gangtræning, styrke- ogudholdenhedstræning af OE og UE samt mestringteknikker med henblik på atudnytte de begrænsede ressourcer bedst muligt.
I forbindelse med funktionstræningen skal der fokuseres på energibesparendeadfærd og på brug af hjælpemidler, hvor det er relevant for, at patienten kanbevare et socialt liv og høj livskvalitet.
Træningen har en varighed på 7 uger, med to ugentlige ambulante besøg ogdaglig hjemmetræning. Den ambulante træning varer ca. 90 minutter inkl. pauserog gennemføres på hold med 8-14 deltagere (afhængig af lokalestørrelse)superviseret af en fysioterapeut og sygeplejerske.
Træningen foregår på hold og er individuelt tilpasset og omfatterudholdenhedstræning (gang- og/eller cykeltræning) suppleret med styrketræning. Patienterne fører træningsdagbog over både holdtræning og hjemmetræning. Dagbogen bruges både til at justere træningsintensitet (f.eks. ganghastighed) ogtil at motivere patienten til fortsat daglig træning hjemme. Holdtræningen består af:
· Individuel gangtræning og registrering af tid. Intensiteten i gangtræningen
er uændret mens varigheden af gåturene tiltager over tid(træningsintensiteten bør ligge på 70 – 80 % af den estimeredemaksimale iltoptagelse)
· Styrketræning spec. af benmuskulaturen dvs. benpres, træning af
knæekstension, hasemuskulatur og lægmuskler (belastningen istyrketræningen bør overstige 60 % af maksimal belastning, dvs. atpatienten ikke er i stand til at løfte vægten mere end maksimalt 15 gange).
Udholdenhedstræningen kan foregå enten som gangtræning og/eller somcykeltræning. Det anbefales, at gang- eller cykeltræningen foregår med en intensitet på 60 – 90% af den maksimale iltoptagelse svarende til Borg skala 16 – 17. Gangdistancenskal øges gradvist.
Under træningen superviseres patienterne i at håndtere dyspnø og evt. angsttilfælde forbundet hermed. Der instrueres ligeledes i forskelligemestringsteknikker (hvilestillinger og evt. afspænding). Bilag 4 – Undervisningen Undervisningen er opdelt i 7 undervisningsgange, som hver især indeholder forskellige emner. Indholdet i de enkelte undervisningsseancer er planlagt fra starten og kan justeres med deltagerne fra gang til gang. For at underviserne kan sikre sig at patienten har fået undervisning i den viden, der er væsentlig for at kunne udarbejde en handlingsplan skal følgende emner være gennemgået:
· Hvad er KOL - Sygdommens karakter og årsag· Hvorfor har jeg fået KOL
· Rygningens betydning for udvikling af KOL
· Angst/åndenøds cirklen – hvordan brydes den
· Hvad kan jeg selv gøre for at få det bedre
· Hvad kan andre gøre for at hjælpe mig· Hvordan lever man med KOL i forhold til:
o Sexo Ferie, herunder rejseforsikring og flyvningo Fritido Håndtering af følelser og stresso Daglige gøremål
· Kostens sammensætning både i forhold til KOL og BMI
· Den medicinske behandling og instruktion i brug af medicinsk udstyr
· Hvad gør jeg hvis jeg får det værre· Mødet med sundhedsvæsenet
§ Vejrtrækningsteknikker§ Hosteteknikker§ Motion§ Kost§ Medicin§ Samarbejde med familie og venner§ Samarbejde med de professionel e i sundheds- og social systemet§ Økonomisering af kræfterne§ Afslapning/afspænding§ Søvn§ Hjælpemidler§ Hvor henter jeg mere information:
o Diverse adresser og telefonnumreo Diverse hjemmesideadresser – herunder evt. hjælp til at bruge en
Den enkelte underviser planlægger undervisningen ud fra hvad der er muligt iforhold til de forskellige undervisere, den enkelte gruppes dynamik ogunderviserens kompetencer. DeltagerinvolveringDette kan gøres på forskellig vis. Nedenstående er to forskellige metoder tilinddragelse af patienterne i undervisningen.
· Det første undervisningsmodul indeholder udelukkende en
præsentationsrunde, hvor den enkelte patient fortæl er om sin sygdom,hvor meget viden patienten har, hvordan det er at leve med sygdommen,fortæller om mål osv. Underviseren vil undervejs i denne runde fremhævenogle af de aspekter, patienterne bringer op og kort fortælle lidt om disse,således at denne runde også bliver løftet op til noget generelundervisning. Der er to undervisere tilstede (Sygeplejersken ogfysioterapeuten der er de gennemgående personer på kurset), hvor denene styrer runden og den anden skriver ned, således at alle emnerkommer med i de fremtidige moduler. Denne måde lægger op til at det er deltagerne, der sætter dagsordenenfor hvornår de enkelte emner skal tages op.
· Det første modul indeholder ligeledes en præsentationsrunde, men af
kortere varighed, hvor der kun bliver undervist meget lidt undervejs. Deltagerne bliver præsenteret for indholdet i de følgende moduler ogbliver opfordret til at deltage aktivt og dele egne erfaringer med de øvrigedeltagere. Underviserne lader deltagerne komme med spørgsmål ogkommentarer undervejs og giver plads til diskussion deltagerne imellem. Bilag 5 - Ernæringsinterventionen
BMI Under 20,5 (for raske personer BMI < 18.5)
· Hvis patienten er i ernæringsmæssig risiko med en BMI < 20,5
1. Årsag til vægttabet2. Målsætning for behandlingen (vægtøgning eller vægtstabilitet)3. Metoder til ernæring samt forventet varighed4. Evalueringsparametre
· Hvis patienten er overvægtig med et BMI > 25
1. Årsag til vægtøgningen2. Målsætning for planen3. Kostform4. Evalueringsparametre
Bilag 6 - Rygestopinterventionen
Der findes en række veldokumenterede metoder til rygeafvænning. Metodernevarierer i intensitet fra kortfattet rådgivning givet af sundhedspersonale tilindividuel og gruppebaseret rygeafvænning af specialuddannet personale overflere sessioner.
Alle former for rådgivning og vejledning af alle rygere om rygestop bør ogsåindeholde information om muligheden for at supplere rygeafvænning medfarmakologisk behandling med nikotinpræparater (og/eller Bupropion), medmindre der foreligger kontraindikation.
I Danmark arbejdes typisk efter to standardiserede koncepter for rygeafvænningpå hhv. individuel og gruppebasis. Ved den individuelle rygeafvænning tilrettelægges antal et af mødegangeindividuelt. Rygeafvænning i grupper forløber over fem mødegange á 1½-2 timer over 6uger.
Det er vigtigt at bemærke, at standardiserede rygeafvænningsmetoder er udviklettil den generelle population af rygere og ikke specifikt til KOL-patienter.
Vi forsøger derfor at udvikle et koncept for rygeafvænning, som er specifikttilpasset målgruppen af KOL-patienter, som tager specielt hensyn til evt.:
· Stort alkoholforbrug· Lavt uddannelsesniveau
· Lavt niveau af social støtte· Andre rygere i hjemmet
· Højt antal stressende livsbegivenheder
· Høj grad af dysfori eller depression.
Personalet, som skal gennemføre rygeafvænning af KOL-patienter, skal væreuddannet som rygestopinstruktører og løbende modtage efteruddannelse ogsupervision. Efteruddannelse og supervision skal tage udgangspunkt i at styrketerapeutiske og rådgivningsmæssige kompetencer i forhold til adfærdsændringog til at håndtere en bred vifte af konkurrerende problemer, som f.eks. psykiskkomplicerende faktorer.
Alle der modtager rygeafvænning i forbindelse med KOL –rehabilitering tilmeldesRygestopbasen. Bilag 7 - Psykosocial støtte og omsorg
Den sygeplejerske, der modtager patienten skønner hvorvidt patientenspsykosociale tilstand er af sådan en karakter at den indledende samtale ligeledesskal afdække, hvorvidt:
· De pårørende skal inddrages i undervisningen
· Patienten har nedsat stemningsleje og der kan være en risiko for at
· Patienten viser tegn på depression og derfor bør opfordres til at gå til
· Patientens sociale situation er af sådan en karakter, at der er behov for
information om hvordan man kommer i kontakt medSocialforvaltningen, Borgerservice eller Pensions &Omsorgsafdelingen eller om der evt. skal formidles en kontakt forpatienten
· Patienten er socialt isoleret. I så fald kan den sundhedsprofessionelle i
samarbejde med patienten finde ud af om der er behov for kontakt tilhjemmeplejen, en patientforening, en klub eller lign. Bilag 8 – Netværksdannelse
Patienterne har selv et ansvar for at få dannet netværk, dog er det væsentligt:
· At personalet er opdateret i forhold til forskellige former for netværk i
lokalmiljøet, patientforeninger og andre organisationer, samt helt andreformer for netværk
· At personalet motiverer til netværksdannelse mellem patienterne, som ud
over et fysisk netværk, kan være et netværk via telefon el er Internettet.
· Sørger for mulighed for deltagelse i 3. halvleg efter træningen
Visioner for udbyggelse af netværk i kommunalt regi:
- Et opfølgningshold med én ugentlig mødegang, følger skoleåret mht ferierIndeholdende:
Bilag 9 – Pædagogik, definitioner, tilgange og metoder
Når sundhedsprofessionelle underviser patienter, er den overordnede hensigt, at:Den sundhedsprofessionel e stiller sin faglige viden og støtte til rådighed forpatienten, således at denne opnår en større viden om sygdom og symptomersamt livsstil og levevilkår. Patienten motiveres til at tro på egne evner til at ændrelivsstil (self-efficacy), Målet er at patienten øger sin handlekompetence og får enoplevelse af sammenhæng i tilværelsen.
Principper for relationenEn anerkendende væremåde el er relation består af følgende elementer:
· Forståelse – at kunne præstere indlevelse og et ægte forsøg på at forstå
· Accept - at acceptere patientens opfattelse, også selv om man ikke er
· Tolerance – evnen til at lade patienten være, der hvor han el er hun
· Bekræftelse - at tilkendegive at patientens budskab er hørt og forstået
DefinitionerOplevelse af sammenhængTilværelsen opfattes som sammenhængende ved at:
HandlekompetenceDefineres som patientens egen evne og vilje til at tage sunde valg og til at tageansvaret for sit eget liv. Handlekompetence er en sammensat kompetence, som knytter sig til evnen til atvurdere om der overhovedet skal finde en handling sted, hvilken slags handlingder er brug for samt evnen til at udføre handlingen. Handlekompetence består af en viden om problemerne, en holdning tilproblemerne og en evne til at handle i forhold til problemerne. LivsstilRummer både adfærd, vaner og handling. Adfærd er et begreb, der dækker overden måde vi opfører os på, alt det vi gør, både viljebestemt og vanemæssigt. Vaner er kendetegnet ved gentagelser og kan karakteriseres som alt det viforetager os uden nærmere refleksion. En overvejende del af vores vaner ergrundlagt i barndommen og er således dybt forankret i personligheden. Livsstil danner et sammenhængende hele, da den både er funderet viasocialiseringsprocessen og samtidig er en afspejling af personens nuværendelivssituation. LevevilkårDe ydre vilkår vi lever under præger de sundhedsvalg vi tager. Det eropvækstforhold, boligforhold, arbejdsforhold, sociale forhold, samt vor viden omog forståelse for hvad sundhed er. At bibringe patienten viden om levevilkårs betydning for egen sundhed er at givepatienten mulighed for at fokusere både på livsstil og levevilkår og derigennemudvikle en realistisk handlingsstrategi. LivsstilsændringerEr en bevidst, reflekteret handling, som patienten kan være blevet motiveret til,men som først bliver en varig ændring, når den udvikles til at blive en personligbeslutning. Handlinger, der foregår på baggrund af en refleksion er vanens modsætning oghar dermed et motiv og et mål.
Pædagogisk metodeGruppeundervisningUndervisningen foregår primært i grupper. Gruppeundervisning giver patientenmulighed for at være sammen med andre mennesker i samme eller lignendesituation og høste af andres erfaringer. Et antal på 8 – 10 personer er passende,for at der fortsat er mulighed for at tage individuelle hensyn og gennemføreundervisningen baseret på udveksling mellem parterne.
Pædagogisk tilgangEmpowerment som metodeEmpowerment er en metode, der har som mål at hjælpe mennesker med at opnåkontrol med og ledelse af deres liv. Det er ikke kun en metode, der retter sig modindividet. Centrum i empowerment er fællesskabet.
· At få forøget kontrol over eget liv og de samfundsfaktorer, der påvirker det
· At få forbedret livsstil· At skabe social retfærdighed
Empowerment som strategiStræber efter forandring, større social retfærdighed og større lighed i sundhed
Empowerment som værdiBygger på en grundlæggende opfattelse af hvordan samfundet fungerer og enforståelse for samfundets mange komplicerede og niveaudelte konflikter. Bilag 10 - Opfølgning
· Patienten skal efter 6 og 12 måneder til samtale og re-testning hvor de
skal svare på i hvilken grad de stadig arbejder med at nå eller fastholde demål, de satte sig ved den indledende samtale. Bilag 11 – Personalets kompetencer
· En anerkendende væremåde, som består i at vise forståelse, indlevelse,
accept og bekræftelse samt evnen til at lade patienten væreselvbestemmende.
· At kunne handle selvstændigt og kreativt i nye og uforudsete situationer.
· Viden om øvrige almindelige kroniske sygdomme (af hensyn til den store
· Kendskab til iltudstyr og iltbehandling· Viden om rygnings betydning for udvikling af KOL
· Planlægge, afholde og evaluere patientundervisning i samarbejde med det
· Tilrettelægge undervisningen ud fra den enkeltes livssituation
· Afholde undervisning og træning af praktiske færdigheder med en høj
· Afholde den motiverende samtale· Undervise andre faggrupper i eget fagområde
· Viden om sundheds-pædagogiske teorier
· Kunne anvende motivations skabende incitamenter for at øge patientens
· Viden om KOL – sygdommen, symptomer samt behandling
· Viden om behandling og træning af moderate og svære KOL-patienter
· Kunne vurdere, analysere og anvende specialtest, som SWT, dyspnoe
· Specialviden om sygdommen og den medicinske behandling til KOL-
· Kunne vurdere, analysere og anvende specialtest, som SWT, dyspnoe
Learning ability in aged beagle dogs is preserved by behavioralenrichment and dietary fortification: a two-year longitudinal studyN.W. Milgram , E. Head , S.C. Zicker , C.J. Ikeda-Douglas , H. Murphey ,B. Muggenburg , C. Siwak , D. Tapp , C.W. Cotman a University of Toronto, Division of Life Sciences, Scarborough, Ont., Canada M1C 1A4 b Institute for Brain Aging and Dementia, 1226 Gille
NNPDF-Funded Research Grant # 35 TITLE: SSRIs as a potential therapy for NP-C PROJECT INVESTIGATOR: Synthia Mellon, Ph.D. PERIOD: 4/1/2004 - 3/31/2005 PROJECT DESCRIPTION Neurosteroids affect growth, differentiation, and survival of neurons and glia in the brain. We showed that the ability of brains from NP-C mice to produce the neurosteroid allopregnanolone (ALLO) was substant